Indlæser Begivenheder
30
april
fredag

Den Lyse Beethoven

30. april 2027 kl. 19:30

Copenhagen Phil

Værk med prismodtager af Gladsaxe musikpris 2028
Beethoven / Symfoni nr. 7
Beethoven / Symfoni nr. 4
Beethoven / Leonore ouverture
Beethoven / Symfoni nr. 7

DEN LYSE BEETHOVEN

Beethovens mest kendte værker udspringer af viljen til at overvinde modstand. I begyndelsen af 1800-tallet stod Ludwig van Beethoven i et voldsomt spændingsfelt mellem ydre krig og indre krise. Napoleonskrigene prægede tiden, og erkendelsen af den tiltagende døvhed var en eksistentiel katastrofe. Men i stedet for at give op forvandlede Beethoven uro og vrede til musik drevet af viljestyrke – dramatisk, insisterende og langt fra blot underholdning.

Symfoni nr. 4 fra 1807 viser en lysere side af den heroiske Beethoven. Musikken er energisk og opfindsom, og i aftenens program er det netop denne lette og dansende karakter, der bobler frem med varme, humor og uimodståelighed. Under den lyse overflade mærkes dog stadig den indre spænding, som giver værket dybde.

Den kompromisløse kunstneriske holdning kulminerede i arbejdet med operaen Fidelio, der kredser om frihed, lighed og menneskelig værdighed. Beethoven reviderede værket igen og igen og skabte flere Leonore- ouverturer. Leonore-ouverture nr. 3 regnes i dag som et hovedværk i sig selv – et koncentreret musikalsk drama, hvor kamp, håb og sejr smelter sammen.

Kontrasterne er størst i symfoni nr. 7. Den berømte langsomme sats er blevet et symbol på heltedød, men symfoniens egentlige drivkraft er den ustoppelige rytme. Richard Wagner kaldte værket ‘dansens apoteose’ – sjældent har musik føltes mere fysisk og uimodståelig.

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. to timer inkl. pause
Gratis koncertintroduktion
Dørene lukker præcis
Drikkevarer, overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 30. april 2027
Tid: 19:30
Begivenhed Kategorier26-27, Klassisk, Koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil