Copenhagen Phil
Dirigent / Margaryta Grynyvetska
Brusende, romantiske og brandvarme musikalske højdepunkter, talks m.m.
BE MY VALENTINE
Copenhagen Phil inviterer til sanseligt og sødmefuldt stævnemøde, når vi går i luften med det helt nye event BE MY VALENTINE. Vi garanterer sommerfugle i maven, forførende indslag og symfoniske særoplevelser til alle, der, ligesom os, er vilde med kærligheden. Uanset om det gælder den allerførste date, om I har kendt hinanden i årevis, eller du blot er på udkig efter en unik oplevelse med dig selv eller din gode ven, så er her aftenen, du ikke vil gå glip af.
Vilhelm Lauritzens ikoniske foyer, trapperum og koncertsal danner ramme om en æstetisk, ekstraordinær og overraskende totaloplevelse, når Copenhagen Phil bliver sat i scene på nye og sanselige måder. I foyeren bydes I velkommen med et glas, og herfra tager aftenen fart. I suges ind i en symfoni af oplevelser, hvor I kan lade jer henføre af poesiens ord, danse til et live strygeorkester, flette fingre i koncertsalens mørke eller nikke genkendende til dilemmaer, når et kærlighedskyndigt panel tager temperaturen på l’amour anno 2026.
I koncertsalen veksler korte koncertindslag med sitrende talks – forvent at høre den mest romantiske musik fra fx Prokofievs udødelige ballet Romeo og Julie, Wagners erotiske thriller Tristan og Isolde samt Mozarts musikalske flirt med Aloysia Weber.
BE MY VALENTINE er en oplevelse ud over det sædvanlige, når vi fylder trappesatser, reposer og den store koncertsal med brusende og brandvarm kærlighed. Det endelige program offentliggøres i efteråret 2025.
Arrangør: Copenhagen Phil
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen