English Copenhagen Phil
25. marts 2020 kl. 19:30
DGI Huset Vordingborg

Dirigent / Claus Efland
 
Mozart / Bortførelsen fra seraillet

AFLYST - Den Jyske Opera - Bortførelsen fra seraillet

Den Jyske Opera kommer til Sjælland med Mozarts populære opera Bortførelsen fra seraillet; en koproduktion mellem Den Jyske Opera og det tyske Theater Münster i en iscenesættelse af operachef Philipp Kochheim.

Opsætningen er moderne og handlingen tidløs ifølge instruktør og operachef Philipp Kochheim: “Her ligner Mozart Shakespeare: Tid og sted betyder ikke meget; hvad der er vigtigt, er menneskelige relationer, frygt, håb, mangler og svagheder. Mozart er den menneskelige sjæls komponist: Med et stort musikalsk mikroskop afslører han, hvad der kan ske, når mænd møder kvinder, når de bliver forelskede, når et andet individ blander sig osv.”

I et fornemt palads i Tyrkiet, holdes den unge, engelske frøken Konstanze og tjenestefolkene Blonde og Pedrillo fanget af den magtfulde Bassa Selim. De tre blev taget til fange af pirater og solgt til Selim, der nu har kastet sin kærlighed på Konstanze. Selim har givet Blonde som slavinde til sin haremsvogter Osmin, der må indse, at det ikke er let at få en frihedsvant englænder til at makke ret. Mens Konstanze og Blonde hver især har travlt med at affeje deres stadigt mere frustrerede fangevogteres tilnærmelser, opdager Pedrillo, at Konstanzes forlovede, adelsmanden Belmonte, er kommet for at befri dem alle. Pedrillo smugler Belmonte ind i paladsets have, og deres fælles flugtplan er lige ved at lykkes, da de bliver opdaget og overgivet til Selims nåde. Bedre bliver det ikke af, at Selim opdager, at Belmonte er søn af den mand, der tvang Selim i landflygtighed for år tilbage. Heldigvis viser det sig i sidste øjeblik, at Selim ikke er så hårdhjertet som sit rygte og hellere vil tilgive end føre gammelt had videre.

Bemærk: Forestillingen spilles af Odense Symfoniorkester