English Copenhagen Phil
5. april 2019 kl. 10:00
Konservatoriets Koncertsal

Dirigent / Maria Badstue
Tegnende fortæller / Carl Quist-Møller

Musik På Tværs

Pædagogisk musikformidling til børn og unge er én af Copenhagen Phils fornemste opgaver. Derfor spiller vi hvert år skole­kon­cert­er for mere end 6000 skoleelever fra hele Sjælland og Lolland/Falster – i både klasse­lokalerne og koncertsalen.

I Copenhagen Phil møder vi børnene i deres hverdag. Med Musik På Tværs bringer vi den klassiske musikformidling ud i alle kroge af Sjælland – ud til dér, hvor børnene og de unge har deres dagligdag. Vi deler det store symfoniorkester op i mindre ensembler og fylder klasseværelserne med musik på høj­e­ste niveau. På skolerne er det vores vigtigste opgave at vække børnenes interesse og nysgerrighed for al det fantastiske, som klassisk musik rummer. For det er en helt særlig oplevelse at mærke den levende symfoniske musik på tætteste hold.

Kulminationen sker i slutningen af skoleåret, hvor børnene oplever det spil­lev­ende orke­ster udfolde sig i al sin storhed og kraft på scenen i Konservatoriets Koncertsal. Multi­kunstneren Carl Quist-Møller tegner og fortæller live til musikken og guider børnene igennem særligt tilrettelagte skolekoncerter med musikprogrammer, der er skrædder­syede til elever i hhv. 0.–2. klasse, 3.–4. klasse samt de ældre elever i 5.–6. klasse. Fælles for alle er, at børnene stifter bekendt­skab med musikken og drages ind i dens eventyrlige univers.

Velkommen til Musik På Tværs!

Tilmelding og information