English Copenhagen Phil
28. september 2018 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

4’33 Phil:
Komponist / Flemming Christian Hansen
Solist / Tage Christensen, basklarinet 
 
Mahler / Symfoni nr. 7 
 
Fælleskoncert med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 

Mahlers mægtige 7.

Gustav Mahler var en mand, der forvirrede sit publikum. Han blæste på gængse regler om symfonier, som publikum i Wien var vant til fra fornuftige folk som Beethoven og Brahms – i sine egne symfonier sprænger Mahler gang på gang rammerne for, hvad et symfoniorkester i stærkeste opstilling kan udtrykke. 

Mahlers syvende symfoni er en musikalsk rejse fra nat til dag. Han skrev den nærmest i en rus af inspiration, og det er ikke kun hele den sædvanlige romantiske symfoni­orke­ster­opstilling, der fylder scenen i den syv­ende symfoni. Her er både masser af slag­tøjs­instrumenter, et tenorhorn, en guitar, en mandolin og to harper – alle sammen er de med til at skabe de helt særlige stemninger, som Mahler er mester i. 

Chefdirigent Toshiyuki Kamioka står i spid­sen for endnu et samarbejde mellem Copen­hagen Phil og den kommende generation af orkestermusikere – studerende ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Sammen rejser de gennem Mahlers mørke nat og når ud i det klare dagslys til sidst. Halvanden times intens undersøgelse af naturens mørke og lyse kræfter. Fra den tøvende begyndelse til den jublende finale.

Koncerten indledes med orkestrets mini-koncertformat, 4’33 Phil. Et soloværk af varigheden 4 minutter og 33 sekunder – og en serie af helt nye værker, der går tæt på den enkelte orkester­musiker. Denne aften spiller orkestrets klarinettist Tage Christensen et værk af Flemming Christian Hansen.

Gratis koncertintroduktion ved Henrik Engelbrecht kl. 18:45 på scenen.

Køb billet