English Copenhagen Phil
26. april 2018 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

R. Strauss / MacBeth
R. Strauss / Tod und Verklärung
R. Strauss / Vier Letzte Lieder
R. Strauss / Rosenkavaler-suiten 

Strauss og mesterværkerne

Copenhagen Phils chefdirigent Toshiyuki Kamioka dirigerer Strauss – med al den raffinerede orkesterkunst, man kan forestille sig. Og med en solist, der på blot et par år er gået fra at være studerende til at synge på verdens største scener.

Lise Davidsen glemmer nok ikke året 2015 foreløbig. Her vandt hun både Plácido Domingos Operalia-konkurrence og Dron­ning Sonja-konkurrencen for unge opera­sangere. Pludselig var den norske sopran kendt i hele operaverdenen, og tilbuddene er siden væltet ind fra prominente scener. Heldigvis er Lise Davidsen både uddannet og bosiddende i København. I aften er hun solist i Richard Strauss’ grib­ende fire sidste sange – for sit hjemmepublikum.

Richard Strauss bliver født i München som søn af en hornist, der hader Wagners musik af hele sit hjerte og afholder sønnen fra at lytte til musikken. Men da Strauss som 17-årig oplever Wagner-operaen Tristan og Isolde, er der ingen vej tilbage. Wagner bliver idealet, og i karrierens første år koncentrerer Strauss sig om at skrive musik til koncert­salen – med en utrolig sans for at lade orkestrets instrumenter overraske.

Først efter år 1900 får opera­kom­po­nist­en Richard Strauss overtaget – og i 1911 er der premiere på Rosenkavaleren. En kæmpe­succes helt fra begyndelsen. I dag én af de allermest spillede tyske operaer over­hovedet. Kendt og elsket, ikke mindst for de wienervalse han (med slet skjult hilsen til navnebrødrene i Wien) strøer om sig.

 

Gratis koncertintroduktion ved Henrik Engelbrecht kl. 18:45 på scenen.

DR transmitterer koncerten direkte på P2.

Køb billet