English Copenhagen Phil
23. februar 2018 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

4’33 Phil:
Olle Davidson (kontrabas) uropfører værket “Under Vandspejlet” af Mette Nielsen
 
Mozart / Symfoni nr. 29
Bruckner / Symfoni nr. 6
 
Fælleskoncert med Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium

Mægtige Bruckner

Du er heldigere end Bruckner! Han hørte aldrig en komplet opførelse af sin sjette symfoni. Men nu er chancen der, når Copen­hagen Phil og chefdirigent Toshiyuki Kami­oka inviterer den kommende generation af talentfulde orkestermusikere med på scenen.

Bruckners sjette symfoni er det sorte får i flokken. Ikke så populær som mange af sine søskende, selvom Bruckner mente, sym­fo­ni­en var hans modigste, da den var færdig i 1881. Men verden – og i sær­del­es­hed Wien – var ikke parat til hans lange vej fra den første musikalske idé til det store klimaks. Kom­po­nist­en nåede kun at høre to satser – den første sam­lede opfør­else fandt sted fire år efter Bruck­ners død, da Mahler tog den op.

Bruckner var 57 år, da han skrev sin sjette symfoni. Mozart var til gengæld bare 18 år, da han komponerede sin 29. af slagsen – og som kontrast til Bruckners gigantiske orke­ster bruger Mozart det forhåndenværende orkester hos ærkebiskoppen i Salzburg; nogle få strygere og kun fire blæsere. Til gengæld udnytter han som sædvanlig ressourcerne med overskud og opfind­som­hed og skaber et lille, perfekt univers af stor kammermusik.

Koncerten indledes med orkestrets mini-koncertformat, 4’33 Phil – et soloværk af varigheden 4 minutter og 33 sekunder. En serie af helt nye værker, der går tæt på den enkelte orkester­musiker. Denne aften uropfører bassist Olle Davidson værket “Under Vandspejlet” af Mette Nielsen.

 

Gratis koncertintroduktion ved Henrik Engelbrecht kl. 18:45 på scenen.

4’33 Phil er denne aften støttet af Statens Kunstfond.

Køb billet