PM. Festligt nytårskoncert med Copenhagen Phil afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Festligt nytårskoncert
med Copenhagen Phil

Copenhagen Phil skyder traditionen tro det nye år fra start med en omgang festlige nytårskoncerter. I 2018 med Michael Carøe som syngende konferencier.
Intet nyt år uden Copenhagen Phils festlige nytårskoncerter. Den 13. januar går det løs i Konservatoriets Koncertsal, når symfoniorkestret får besøg af Michael Carøe, der som kon­fe­rencier til en kavalkade af musikalske højdepunkter og muntre overraskelser, sørger for at sætte orkestret i ”swing”-ninger.
Nytårskoncerten har forinden været på turné på Sjælland med koncerter den 8. januar i Kalundborg, 9. januar i Korsør, 10. januar i Stege, 11. januar i Nivå og den 12. januar i Jyderup.

På musikalsk rejse

Ved årets nytårskoncert vil Michael Carøe være i sit rette element. På hans cv står der nemlig entertainer, sanger, skuespiller og komiker, og denne aften vil han da også på bedste entertainer-vis stå i front for de mange musikere som syngende konferencier. Sammen med Copenhagen Phil tager Carøe publikum med på en rejse ind i musikken og hans eget crooner-univers. Her tages der favntag med store klassiske ever­greens, der kommer under særlig Carøe’sk behandling. Det bliver musik, fest og underholdning for fuld skrue. Musi­kal­ske godbidder og forrygende overraskelser af bl.a. Duke Ellington, filmkomponisten over dem alle John Williams, ”Kaiser Walz” og ”An der schönen blauen Donau” af valse-kongen Strauss, jazzede toner af Gershwin og Rossinis ”Wilhelm Tell” ouverture. Og mon ikke også publikum kommer til at høre ”Cry me a river” og ”My Way”…
Hele herligheden får ekstra kolorit, når orkestret igen i år spiller medleyet ”Absolute Copenhagen Phil” med musikalske smagsprøver fra kommende koncerter – et medley, hvor musikerne selv har været i gang med saksen for at klippe noder fra hinanden og sætte dem sammen til et helt nyt potpourri.

Festligt og fornøjeligt

På dirigentpodiet står den unge og talentfulde estiske dirigent, Kristiina Poska. Trods sin unge alder stod hun i 2010 i spidsen for en meget populær opsætning af ”La boheme” på Brandenburg Teatret og ”La Traviata” på Den Komiske Opera i Berlin. Her har hun siden 2012 været ansat som fast diri­gent og kapelmester med en lang række anmelderroste opsæt­ninger. 2012 var også året, hvor hun modtog publi­kums­prisen og 3. præmien i DR’s prestigefulde internationale konkurrence for unge dirigenter, Malko-konkurrencen. Derudover var hun finalist i Donatella-Flick-konkurrencen i 2010, hvor hun dirigerede London Symphony Orchestra – samme år modtog hun den tyske Operette-pris for unge dirigenter.
PRAKTISK INFO
NYTÅRSKONCERT
8. januar 2018 kl. 19:30
Kultur- og Idrætshallerne, Kalundborg
9. januar 2018 kl. 19:30
Storebæltshallen, Korsør
10. januar 2018 kl. 19:30
Sukkerfabrikken, Stege
11. januar 2018 kl. 19:30
NKK-Hallen, Nivå
12. januar 2018 kl. 19:30
Jyderup Hallen
13. januar 2018 kl. 16:00
Konservatoriets Koncertsal
Copenhagen Phil
Dirigent / Kristiina Poska
Syngende konferencier / Michael Carøe
Musikken består bl.a. af /
Duke Ellington / The River
Strauss / An der schönen blauen Donau
Strauss / Kaiser Walz
Rossini / Wilhelm Tell ouverture
Gershwin / Strike up the Band
Absolute Copenhagen Phil
Billetter / www.copenhagenphil.dk
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018