Nyhedsbrev // Sæsonafslutning // Tivoli // Et symfoniorkester kommer til Roskilde og Næstved afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Afslutningen på Copenhagen Phils sæson 2016/2017 er på fredag den 19. maj i Konservatoriets Koncertsal, hvor vi har besøg af den moderne folkemusiktrio, Dreamers’ Circus.
Træskoene er for længst stillet på hylden, når Dreamers’ Circus indtager scenen og spiller moderne folkemusik, der leger cirkus med kreative har­mo­nier og rytmiske grooves – så nakkehårene rejser sig. Gruppens violinist og tidligere koncertmester i Copenhagen Phil, Rune Tonsgaard Sørensen, blev i 2015 tildelt Ridderkorset og i 2013 Kron­prins­par­rets Stjernedryspris. I den anledning op­tråd­te Dreamers’ Circus i Operahuset i Sydney.
Lige siden orkestret blev grundlagt i Tivoli i 1843, har vi spillet i den gamle have hver sommer. Derfor skifter vi også i år navn i sommersæsonen for at spille en rolle i Tivolis ‘SommerKlassisk’ musikfestival.
Åbningskoncerten som “Tivoli Copenhagen Phil” er den 27. maj i Tivolis Koncertsal med musik af Anders Koppel, norske toner af Grieg samt Stravinkijs balletmusik, Pul­ci­nel­la. Hør også Humperdincks Hans og Grete med årets to mod­tag­ere af Musik­anmelderringens Kunstnerpriser: sopranen Sofie Elkjær Jensen og kontratenoren Morten Grove Frandsen. De prestigefulde priser overrækkes ved med koncerten. Den unge og lovende Alexander Prior står på dirigentpodiet.
Gratis med Årskort eller 50kr. v. indgangen til koncertsalen.
Den 7. og 9. juni strømmer Copenhagen Phils 70 musikere til hhv. Roskilde og Næstved for at fylde byerne med musik – og sprede musikalske glæder ud til både store og små. Et symfoni­orkester har mange strenge at spille på, og vi spiller på dem alle sammen, når vi sender musikken ud på lokale skoler, hos­pi­tal­er, plejehjem, til erhvervs­livet, familier og bedste­forældre.
Musikdagene kulminerer med en stor og festlig koncert for hele familien – med Michael Carøe som syngende konferencier.
7. juni kl. 19:30 / Byparken Roskilde (gratis)
9. juni kl. 19:30 / Arena Næstved (billetsalg).
Læs mere Roskilde / Næstved
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018