Nyhedbrev // Æresgæstedirigent // Dreamers' Circus // Roskilde og Næstved // Tivoli afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Maurice Ravel var fransk – men havde en forkærlighed for spansk inspiration. På fredag den 5. maj 2017 tager vi til Spanien og møder både opera­komponisten og orkester­virtuosen Ravel.
Orkestrets æresgæste­dirigent Lawrence Foster har valgt musik af Ravel, der folder komponistens spanske toner ud, bl.a. én-akts operaen Den Spanske Time tilsat en række purunge sang­talenter sammen med den forrygende sopran Isabelle Cals. Alt sammen kulminerende med kom­po­nistens mest populære værk: Bolero, hvor lille­trommen begynd­er helt sagte, og orkestret til slut får gåsehuden frem med et stor­slået punktum.
Træskoene er for længst stillet på hylden, når folke­musik­trioen Dreamers’ Circus den 19. maj 2017 ind­tager scenen i Konservatoriets Koncertsal med orkestret og spiller moderne folkemusik, der mikser musi­kal­ske udtryk og leger cirkus med krea­tive har­mo­nier og rytmiske grooves – så nakkehårene rejser sig.
Dreamers’ Circus tør godt drømme og tænke stort. På rekord­tid har de høst­et aner­kend­else i både ind- og udland og sammen skabt deres helt eget univers med musikalsk artisteri i verdensklasse. Gruppens violinist og tidligere koncertmester i Copenhagen Phil, Rune Tonsgaard Sørensen, blev i 2015 tildelt Ridderkorset og i 2013 Kron­prins­par­rets Stjerne­drys­pris. I den anledning op­tråd­te Dreamers’ Circus i Operahuset i Sydney.
Den 7. og 9. juni 2017 strømmer Copenhagen Phils 70 musikere til hhv. Roskilde og Næstved for at fylde byerne med musik – og sprede musikalske glæder ud til både store og små. Et symfoniorkester har mange strenge at spille på, og vi spiller på dem alle sammen, når vi sender musikken ud på lokale skoler, hos­pi­tal­er, plejehjem, til erhvervs­livet, familier og bedste­forældre.
Musikdagene afsluttes med en stor og festlig koncert for hele familien. Den 7. juni spiller vi i Byparken i Roskilde kl. 19:30 (gratis). I Næstved finder koncerten sted den 9. juni kl. 19:30 på Arena Næstved (billetsalg).
Læs mere Roskilde / Næstved
Traditionen tro skifter orkestret i sommersæsonen navn til ‘Tivoli Copenhagen Phil’ og står for en stor del af musikken i den gamle have.
I år spiller vi 16 koncerter i Tivoli og får undervejs besøg af bl.a. Lawrence Brownlee, Danielle de Niese, James Ehnes og Olga Kern. Vejen går også forbi filmmusik, festlig fødsels­dags­under­holdning og som noget nyt: Familiekoncerterne Nattens Tivoli (se video).
Åbningskoncerten er den 27. maj 2017 med Alxander Prior på diri­gent­podiet – og med en uropførelse af Anders Koppel. Orkestrets koncerter er en del af Tivolis SommerKlassisk musik­festival.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018