Den 22. april kl. 16 tager vi med Olaf Johannessen på en dragende tur til Paris anno 1913. Her sidder Stravinskij til premieren på sin epokegørende ballet Le Sacre du Printemps og bliver mødt af slåskampe og vrede tilhørere. Publikum er forargede over Stravinskijs nye ballet – de forventede at se en klassisk forestilling, men i stedet blev vidner til ét af datidens mest nyskabende og banebrydende mesterværker.
Olaf Johannessen er fortælleren til historien bag fænomenale Sacre. Han er især kendt for sin medvirken i tv-serien Forbrydelsen III, hvor han spillede statsminister Kristian Kamper. På Det Kgl. Teater har han været fastansat i 10 år, og han har bl.a. modtaget tre Reumert priser, Dannebrogordenen, en Robert for bedste mandlige birolle (TV) i 2013 samt Teaterpokalen 2014. Dirigent er den femdobbelte Grammy-vinder, Giancarlo Guerrero, der til daglig er chefdirigent for Nashville Symphony Orchestra.
Efter pausen spilles Sacre i sin helhed og for fuld udblæsning af hele 100 musikere på scenen.
|