Nyhedsbrev # 8 / November 2011 afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

60 MINUTES OF CONNECTIONS

Oplev Mahlers store symfonier på en aldrig tidligere hørt måde! Musikerne Henrik Marstal og Hannah Schneider indsætter gamle pladeindspilninger af den store komponists symfonier i en elektronisk lydverden sat over for orkestrets ‘rene’ Mahler fortolkninger. I front står André de Ridder, der er kendt som en innovativ og fascinerende dirigent, der præsen­terer utradi­tionelle programsammen­sætninger. Dark Matters er lysdesignere og skaber lysprojek­tioner på scenen med orkestret som scene­tæppe.
Før koncerten åbner Den Musikalske Markedsplads med spisning (tillæg) og musik. Support er det nye norske operatalent, Erlend Tyrmi (baryton), der synger Schönbergs arrangement af Mahlers Lieder eines Fahrenden Gesellen. Efter koncert­en spiller DJ Stephan Bomberg musik i loungen i forlængelse af aftenens Mahler-tema.

Solister / Henrik Marstal (Starchild #2) & Hannah Schneider
Dirigent / André de Ridder
Mahler / Uddrag fra 1., 3., 4., 6. og 7. symfoni v. orkestret
Mahler / Samples fra 1., 2. og 4. symfoni v. Marstal & Schneider
1. december fra kl. 19:30 / Kulturværftet, Helsingør
2. december fra kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Signaturfoto Foto: Anne Mie Dreves 431 KB
Mahler store symfonier fortolkes ‘rent’ af Sjællands Symfoniorkester og elektronisk af aftenens solister.

Beethoven fejrer jul

Slut juleindkøbene af med Beethoven. Som noget nyt åbnes dørene til Konservatoriets Koncertsal denne eftermiddag i december med et stærkt program: Beethovens Strygekvartet nr. 15 i a-mol og hans 1. symfoni. To værker, der hører til i hver ende af komponistens liv – og forskellen er slående. De fire anmelderroste musikere i Den Danske Strygekvartet er solister, og efter pausen står chefdirigent Lan Shui på dirigent­podiet.
Koncert­introduktionen starter kl. 15, og i pausen er der mulig­hed for at købe gløgg og æbleskiver.

Beethoven / Strygekvartet nr. 15 i a-mol
Beethoven / Symfoni nr. 1
10. december kl. 16:00 / Konservatoriets Koncertsal
Beethoven fejrer jul i Konservatoriets Koncert­sal.

Bachs Juleoratorium

Traditionen tro medvirker Københavns Dren­ge­kor igen i år i Sjællands Symfoni­orkester / Copenhagen Phils opførsel af Bachs Juleoratorium. Koncerten har med få undtagelser været en fast tradition siden 1974.
På programmet i år er en række fremragende solister, der byd­er julen velkommen til tonerne af de første tre kantater fra Juleorato­riet. Koncerten dirigeres af Stephen Layton, der er leder af City of London Sinfonia og 1. gæstedirigent for DR VokalEnsemblet.

15. december kl. 19:30 / Roskilde Domkirke
16. december kl. 19:30 / Københavns Domkirke
Københavns Drengekor syng­er traditionen tro julen ind til tonerne af Bach.

Ny portrætserie

Københavns Lokalaviser har netop startet en ny månedlig portrætserie om musikerne i Sjællands Symfoni­orkester / Copenhagen Phil: “På spor­et af byens orkester”. Hver måned fremover retter avisen fokus på en bestemt musiker, hans / hendes instru­ment, musikalske baggrund, rolle i orkestret m.m. for at belyse orkestret samt alle de spændende individuelle historier, der gemmer sig i et symfoniorkester. Artiklerne bringes primært i Frederiksberg Bladet.
Første artikel blev bragt den 15. november i Frederiksberg Bladet med solo­cellist Toke Møldrup i centrum.
Toke Møldrup er første interviewperson i ny por­trætserie om musikerne i Sjællands Symfoni­orkester.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018