PM. Komponister portrætterer Copenhagen Phil musikere facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Komponister portrætterer Copenhagen Phil musikere

Når Copenhagen Phil slår dørene op til den nye sæson 2016/2017 præsenterer orkestret også et helt nyt mini-koncertformat: 4’33 Phil med uropførelser af nye soloværker.
I sæson 2016/2017 kommer publikum helt tæt på orkestrets musikere, når seks komponister dedikerer et værk til hver sin musiker ved seks forskellige koncerter i løbet af året. Første 4’33 værk spilles ved Copenhagen Phils koncert den 17. september 2016 – her er det violinist Idinna Lützhøft, der spiller et værk af komponisten Li Ying Wu. 4’33 Phil er blevet til i samarbejde med Edition·S, som repræsenterer de komponister, der indgår i projektet.
4’33 Phil er inspireret af John Cages kendte værk 4’33 – der på overraskende vis består af absolut ingen toner og musik i 4 minutter og 33 sekunder. Varigheden holder vi fast i, men fylder den ud med et musikalsk portræt og ikke mindst elementet af overraskelse, når publikum til udvalgte koncerter præsenteres for et ny komponeret værk.
Copenhagen Phil består af 70 individualister, der alle har beskæftiget sig med musikken og sit instrument hele livet. Til en koncert dedikerer hver musiker sig til helheden, når den symfoniske musik går op i en højere enhed. Med 4’33 Phil oplever vi i stedet den enkelte musikers virtuositet og personlige træk på tæt hold – i et portræt, der bliver til i nært samarbejde mellem musiker og komponist.
Idinna Lützhøft
4’33 I SÆSON 2016/2017
17. september 2016 / Idinna Lützhøft (violin) / Li Ying Wu (komponist)
19. oktober 2016 / Giovanni Punzi (klarinet) / Rachel Yatzkan (komponist)
19.-20. januar 2017 / Benjamin Fox (slagtøj) / Ylva Lund Bergner (komponist)
27. januar 2017 / Richard Krug (cello) / Ejnar Kanding (komponist)
23.-24. februar 2017 / Karen Lassen (fagot) / Martin Stauning (komponist)
23.-24. marts 2017 / Jakup Lützen (bratsch) / Jexper Holmen (komponist)
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig Stine Thomas Larsen
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
stl@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2017