Nyhedsbrev // Sæsonåbning // Ekstrakoncert // Rouvali afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Den 9. september 2016 åbner vi koncertsalens døre til endnu en sæson – og går Bag Om Musikken. Det gør vi med et brag, når hele 100 mand sidder på scenen og spiller Prokofievs gribende Romeo og Julie.
Koncertens oprindelige historiefortæller, Lars Mikkelsen, er blevet forhindret grundet en større filmoptagelse. Vi har derfor fundet en absolut værdig erstatning i kongelig skuespiller, Benedikte Hansen. Hun har medvirket i talrige store danske teater-, film- og tv-produktioner lige fra Hamlet og MacBeth til Borgen, Badehotellet, Forbrydelsen, Rejseholdet og En kort en lang. I 2016 modtog hun en Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i stykket Tørst.
Sammen med det store orkester inviterer Benedikte Hansen inden for i Prokofievs verden. Her springer Romeo og Julie ud af noderne og ind i en verden, hvor Stalin regerer – og bliver til en af de største publikumssucceser i ballettens historie.
Koncerten er en fælleskoncert med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Benedikte Hansen
Copenhagen Phil har netop offentliggjort de første to navne til denne sæsons ‘60 minutes festival’. I februar 2017 præsenterer orkestret for sjette sæson i træk en række 60 minutes koncerter, hvor rytmiske kunstnere sætter det store klassiske orkester i stævne. Denne gang krydser bl.a. Mew og When Saints Go Machine musikalske klinger med orkestermusikerne.
Billetsalget gik i gang tirsdag i sidste uge og kom flyvende fra start – i en sådan fart, at billetsystemet brød sammen. Efter blot fire timer var koncerten med Mew udsolgt. Vi har derfor annonceret en ekstrakoncert med Mew.
When Saints Go Machine/Mew
Vi præsenterer Tjajkovskijs gribende afsked til liv­et i sin sid­ste sym­fo­ni og Sjo­sta­ko­vitj’ spræl­ske kla­ver­kon­cert med den sto­re trom­pet­stem­me, når det un­ge frem­ad­storm­en­de stor­ta­lent og orkestrets 1. gæstedirigent Santtu-Matias Rou­va­li den 17. september 2016 vend­er til­ba­ge til Co­pen­ha­gen Phil – med ingen ringere end dan­ske Jens El­ve­kjær som so­list.
Koncerten indledes med premieren på 4:33 Phil – læs mere under næste nyhed.
Jens Elvekjær Pressefoto 1049×1500
Jens Elvekjær

4’33 Phil

Den 17. september 2016 har vi premiere på 4:33 Phil – orkestrets ny minikoncertformat, hvor seks komponister dedikerer et værk til hver sin musiker ved seks forskellige koncerter i løbet af sæsonen. 4’33 Phil er inspireret af John Cages 4’33 – der på overraskende vis består af absolut ingen toner og musik. Varigheden holder vi fast i, men fylder den ud med nykomponerede musikalske portrætter.
Copenhagen Phil består af 70 individualister, der alle har beskæftiget sig med musikken og hvert sit instrument hele livet. Til en koncert dedikerer hver musiker sig til helheden, når den symfoniske musik går op i en højere enhed. Med 4’33 Phil oplever vi den enkelte musikeren på tæt hold – i et portræt, der bliver til i nært samarbejde mellem musiker og komponist.
Ved aftenens koncert portrætteres Idinna Lützhøft (violin) i et værk af komponist Li Ying Wu.
Idinna Lützhøft
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018