Nyhedsbrev / Enigma, mægtige Bruckner, Shakespeare m.m. afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Chefdirigent Lan Shui træder i denne uge igen op på di­ri­gent­podiet foran Copenhagen Phil og leder torsdag og fredag bl.a. Vaughan Williams’ “Songs of Travel” med den fremragende bary­ton, Günter Haumer, som solist. Haumers bemærkelsesværdige og fleksible stemme har bragt ham vidt omkring på musikkens store scener. Også Elgars fantastiske “Enigma Variationer” er på programmet – et af de bedste styk­ker romantisk musik, der nogen­sinde er skrevet. Vi garanterer gåse­hud og en fantastisk koncert­oplevelse!
12. februar kl. 19:30 / Erikstruphallen, St. Heddinge
13. februar kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Lan Shui Foto: Harrison Parrott 1,2 MB
Hele 100 musikere sidder på scenen, når vi den 20. februar spiller Bruckners storslåede Symfoni nr. 8 – én af de mæg­tig­ste sym­fo­nier nogensinde! Chefdirigent Lan Shui kommer på en stor opgave. Symfonien er nemlig svær at dirigere og umen­ne­ske­ligt anstrengende at spille – ikke mindst for de himmelske mes­singblæsere. Værket blev en dund­rende triumf for kom­po­nist­en, der med værket omsider blev accepteret i ver­dens­byen Wien. Copenhagen Phil udvides i aftenens anledning til et kæmpestort orkester med studerende fra Det Kgl. Danske Musik­kon­ser­va­to­ri­um.
20. februar kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
LandsdelsOrkesterForeningen (LOF) søg­er en analytisk og handlekraftig se­kre­ta­riatschef, der kan styrke orkestrenes arbejde for dansk mu­sik­liv.
De fem danske landsdelsorkestre – Copenhagen Phil, Odense-, Aarhus,- Aalborg- og Sønderjyllands Symfoniorkester – søg­er den rigtige person til en ny­op­ret­tet deltidsstilling som se­kre­ta­ri­ats­chef for LOF. Stillingen op­ret­tes med et ønske om at styrke den symfoniske musiks rolle i Dan­mark bl.a. gennem et tættere samarbejde mellem lands­dels­orkes­tre­ne om fælles projekter og om at sætte symfonisk musik på den kul­tur­po­li­ti­ske dags­orden.
Ansøgningsfrist er den 12. marts 2015.
Copenhagen Phil åbner for go­dte­pos­en med et rent Carl Nielsen pro­gram, der fejrer 150-året for den store danske komponist. På di­ri­gent­po­diet står en af Danmarks mest er­far­ne dirigenter – og en af verdens førende Carl Nielsen for­tol­ke­re: Michael Schønwandt. Siden sin debut for næsten 40 år sid­en har Carl Nielsens musik været på Schønwandts repertoire. Orkestrets prisvindende solofløjtenist, Kristina Ersson, har hovedrollen i Nielsens forførende Fløjtekoncert, og også Nielsens sprud­len­de Symfoni nr. 2, ”De Fire Temperamenter”, er på pro­gram­met.
26. februar kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
27. februar kl. 19:30 / FrederiksborgCentret, Hillerød
28. februar kl. 16:00 / Grønnemose Skoles Festsal, Gladsaxe
Lars Mikkelsen træder foran Copen­hagen Phil den 17. april og præ­sen­te­rer monologer af Shakespeare ved scene­kanten.
“At være eller ikke at være” – det er spørgsmålet denne aften, hvor Mendelssohns Ouverture fra “En Skær­som­mernats Drøm” og Tjaj­kov­skijs “Hamlet” med Shakespeare mo­no­log­er er på program­met. Der­ud­over er den eminente sopran, Barbara Hannigan, solist i Hans Abra­ham­sens “Let Me Tell You” – et værk, som kom­po­nisten skrev til hende, og som The Guardian omtalte som: “Not to be missed”. Det er den innovative diri­gent, André de Rid­der, der står på dirigent­podiet.
17. april kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal

Andre kulturtips…

“Carmina Burana” med Dansk Danseteater er på turné i hele landet. Dansk Danseteaters danseforestilling Carmina Burana danses til Carl Orffs eviggyldige, musikalske storværk af samme navn og er efter en flot premiere i København nu draget afsted på den mest omfattende Danmarksturné nogensinde.
Dansk Danseteaters “Carmina Burana” er en danseforestilling bestående af to dele, hvor koreograferne har ladet sig in­spi­re­re af middelalderens komiske fabler og fortællinger om sort magi, hoffets pomp og pragt og gadens skøre folk.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018