Nyhedsbrev / Schumann Festival, Carmina Burana, Lars Mikkelsen m.m. afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Vores Schumann Festival er i fuld gang – og vi har allerede spillet to forrygende koncerter! På onsdag og på lørdag åbner vi igen dørene til Konservatoriets Koncertsal til henholdsvis Schumanns 3. og 4. symfoni og begge dage med fantastiske Marianna Shirinyan ved klaveret. Marianna Shirinyan er solist i Chopins Klaver­koncert nr. 1 (onsdag) og Chopins Klaver­koncert nr. 2 (lørdag). Til at starten koncerten på onsdag spiller kammermusikere fra Copenhagen Phil Stravinskijs Blæseroktet – og på lørdag bliver koncerten skudt i gang af Copenhagen String Quartet, der spiller Schumanns Strygekvartet opus 41 nr. 1
Begge dage varmer Tivolis Musikchef, Henrik Engelbrecht, op til aftenens musik med en gratis koncertintroduktion kl.18:45.
Marianna Shirinyan.
Chefdirigent Lan Shui træder den 12. og 13. februar igen op på diri­gent­podiet foran Copenhagen Phil og dirigerer denne gang Adès’ fantasifulde Danse fra Powder Her Face og Vaughan Williams’ Songs of Travel med den fremragende baryton, Günter Haumer, som solist. Sidst, men bestemt ikke mindst, spiller vi Elgars Enigma Variationer – hans livs største succes og et af de bedste stykker romantisk musik, der nogen­sinde er skrevet!
12. februar 2015 kl. 19:30 / Erikstruphallen, Store Heddinge
13. februar 2015 kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Chefdirigent Lan Shui.
Sammen med hele 200 korsangere spil­ler Copenhagen Phil den 10. og 11. april Orffs storslåede Carmina Bu­ra­na – et af det 20. århundredes mest populære musikværker. Koncerten er en del af et stort gymnasie­kors­pro­jekt – og de unge sangere kommer i fint selskab, når de ved koncerterne får lejlighed til at synge sammen med Kammerkoret Camerata og de tre frem­ragende solister Nicki Johansson (sopran), Nicolai Nørgaard Chri­sten­sen (tenor) og Jakob Vad (baryton).
I spidsen for det hele står en yderst markant profil i dansk musik­liv: Michael Bojesen, som er kor­leder, dirigent, kom­po­nist og på alle måder en stærk formidler af klassisk musik. Også Carl Nielsens sidste store og mest populære kor­værk Fynsk Forår er på programmet.
10. april 2015 kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
11. april 2015 kl. 16:00 / Konservatoriets Koncertsal
Michael Bojesen.
Lars Mikkelsen træder foran Copenhagen Phil den 17. april og præsenterer monologer af Shakespeare ved scenekanten.
“At være eller ikke at være” – det er spørgsmålet denne aften, hvor Mendelssohns Ouverture fra En Skærsommernats Drøm og Tjajkovskijs Hamlet med Shakespeare monologer er på program­met. Derudover er den eminente sopran, Barbara Hannigan, solist i Hans Abrahamsens Let Me Tell You – et værk, som kom­po­nisten skrev til hende, og som The Guardian omtalte som: “Not to be missed”. Det er den innovative dirigent, André de Ridder, der står på dirigentpodiet. Han er kendt for sin medvirken i nye koncertkonstellationer og samarbejder med kunstnere på tværs af genrer.
17. april 2015 kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Lars Mikkelsen.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018