Nyhedsbrev # 6 / September 2011 afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Sæsonstart og nyt klassisk koncertformat

Den 30. september 2011 slår Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil dørene op til en ny sæson – og til premieren på orkestrets nye klassiske koncertformat: 60 minutes.
60 minutes bryder rammerne for traditionelle klassiske koncerter ved at nytænke symfonikoncertformatet og præsentere klassisk musik på nye måder. 60 minutes er en kunstnerisk produceret koncert, hvor der er fokus på sociale begivenheder før og efter koncerten – begivenheder, der samtidig er en indførelse i aftenens tema.

Årets tangokoncert

Aftenens koncert, 60 minutes of HEAT, står i tangoens tegn. Kl. 19:30 åbner dørene til Den Musikalske Markedsplads med lydinstallation v. Fuzzy, videoinstallation med orkestrets flash mob på Københavns Hovedbanegård, en særlig HEAT-menu, åben bar samt kunstnermøder med hornist Johan Åhnberg, tango-DJ Lene Oskaria, formand for Tangoforeningen Mads Bruun Pedersen samt musikchef Uffe Savery der interviewer chef­dirigent Lan Shui og komponist Benjamin Yusupov.
Musikken starter kl. 20:15, hvor Sjællands Strygekvartet og Paolo Russo (på tangoinstrumentet bandoneon) er support og varmer op på scenen i tangoens ånd. Kort før kl. 21 vil den nye 60 minutes-jingle lyde i salen, hvorefter koncerten, 60 minutes of HEAT, starter. På programmet er bl.a. Benjamin Yusupovs Viola Tango Rock Concerto med verdensstjernen Maxim Rysanov som solist på akustisk- og elektrisk bratsch. I værket indgår et ægte tangooptrin med nogle af Danmarks bedste tangodansere, TangoPoetry.
Efter koncerten, kl. 22:00, åbner Tangosalonen, hvor tango-DJ Lene Oskaria og TangoPoetry byder publikum op til dans.
Alle madbilletter er revet væk, men det er stadig muligt at købe koncertbilletter

Program: 60 minutes of HEAT

Kl. 19:30 – Den Musikalske Markedsplads

Lydinstallation v. Fuzzy
Videoinstallation m. orkestrets flash mob
Spisning – en særlig HEAT-menu (tillæg)
Kunstnermøder
Baren er åben

Kl. 20:15 – Support

Sjællands Strygekvartet
Paolo Russo (bandoneon)
Mauro Patricelli (klaver)
Olle Davidson (kontrabas)
Paolo Russo / Cosu y Casa
Paolo Russo / Albatros
Astor Piazzolla / Oblivion
Astor Piazzolla / Libertango

Kl. 21:00 – 60 minutes of HEAT

Dirigent / Lan Shui
Solist / Maxim Rysanov
Dansere / TangoPoetry
John Adams / Short Ride in a Fast Machine
Arturo Márquez / Danzon no. 2
Benjamin Yusupov / Viola Tango Rock Concerto
Leonard Bernstein / Mambo

Kl. 22:00 – Lounge / Tangosalon

Tango-DJ / Lene Oskaria Stengaard
Dansere / TangoPoetry
Baren er åben
Fredag 30. september 2011
Konservatoriets Koncertsal
Lørdag 1. oktober 2011
FrederiksborgCentret, Hillerød
Sæson 2011 / 2012 byder på fem 60 minutes koncerter. Læs mere

I følelsernes vold

Den 6. og 7. oktober spiller den efterspurgte hollandske violinist Simone Lamsma med Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Simone har valgt at spille Bernsteins Serenade, og det kan man godt forstå! Værket er et af Bern­steins mest elegante og lyriske stykker, solostemmen er stor og krævende, men også harpe, slagtøj og strygere skal helt frem på stolen.
Dirigent er orkestrets 1. gæstedirigent, Cristian Mandeal, som også vil lede Williams’ Tallis Fantasia og Tjajkovskijs stærkt følelsesladede og nok mest kendte symfoni: Symfoni nr. 6.
Dirigent / Cristian Mandeal
Solist / Simone Lamsma
Vaughan Williams / Tallis Fantasia
Bernstein / Serenade
Tjajkovskij / Symfoni nr. 6, Pathétique
Torsdag 6. oktober 2011
Roskilde Kongrescenter
Fredag 7. oktober 2011
Konservatoriets Koncertsal

Ledige stillinger

Efter 18 år som koncertmester har Serguei Azizian valgt at hellige sig professoratet ved Det Kgl. Danske Musik­konservatorium. Derfor søger Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil en ny koncertmester til tiltrædelse snarest. Orkestret søger samtidig en ny 1. soloklarinet.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018