Nyhedsbrev #24 / Oktober 2014 afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Så er der ikke længe til, at orkestret igen tager navne­for­andring til vinternavnet “Copenhagen Phil” og er tilbage i Konservatoriets smukke koncertsal på Frederiksberg. Sæsonens første koncert er på torsdag den 9. oktober kl. 19:30 med chefdirigent Lan Shui i spidsen for det veloplagte orkester – der til aftenens anledning er udvidet til hele 100 musikere.
Strauss’ enorme orkesterværk, Sinfonia Domestica, er intet mindre end fantastisk – og sjældent spillet, da værket kræver den helt store musikerbesætning. Før pausen er det unge danske supertalent Niklas Walentin solist i Carl Nielsens Violin­koncert – et værk som han givet har et spændende bud på. I 2012 modtog Walentin nemlig andenprisen i Den Internationale Carl Niel­sen Violinkonkurrence, hvor han også fik prisen for bedste fortolkning af Carl Nielsens værker. Herudover har han bl.a. modtaget Leonie Sonnings Musikstipendiat for unge talent­er og DR P2 Talentprisen 2013.
Torsdag 9. oktober kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Fredag 10. oktober kl. 19:30 / FrederiksborgCentret Hillerød
Niklas Walentin
De fem landsdelsorkestre har indgået et samarbejde med den digitale radiokanal, Den2Radio, om transmission af udvalgte koncerter med orkestrene.
Første udsendelse med Copenhagen Phil er orkestrets koncert med Marianna Shirinyan fra marts 2014 i Konservatoriets Koncert­sal. Musikken er bl.a. Carl Nielsens Hanedans og Brahms Klaverkoncert nr. 1. Samme musik indgik bl.a. i et stort program, som Copenhagen Phil og Marianna Shirinyan var på turne til Spanien med samme måned.
Koncerten sendes lørdag den 4. oktober på Den2Radio og vil efterfølgende være tilgængelig på Den2Radios hjemmeside.
Den2Radio
Copenhagen Phil har fornemt besøg af den fremragende pianist Javier Perianes som solist i Beethovens forrygende Klaver­koncert nr. 3 – et stykke musik, der er blevet kaldt en kamp mellem mørke og lys, en symfoni med klaver.
Publikum og anmeldere er enige: Pianisten Javier Perianes er en af Spaniens mest interessante unge solister! Han er blevet kaldt ”en klaverets digter” og er yderst populær hos det spanske publikum – og så er han eftertragtet verden over. Det vidner optrædener i så prominente koncertsale som Carnegie Hall i New York, Concertgebouw i Amsterdam samt Barbican og Wigmore Hall i London om.
Orkestrets energiske chefdirigent, Lan Shui, står i spidsen for orkestret, der efter pausen spiller Brahms’ første symfoni.
Torsdag 16. oktober kl. 19:30 / Storebæltshallen, Korsør
Fredag 17. oktober kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Javier Perianes
Copenhagen Phils violinist Gunvor Sihm debuterer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse i aften fredag den 3. oktober 2014 i Konservatoriets Koncertsal. Hvert år debuterer omkring 15 solister fra DKDM’s solistklasse. Debutkoncerten markerer afslutningen på den 2-årige overbygningsuddannelse, der uddanner solisterne på det højeste kunstneriske niveau. Debutanterne tilrettelægger selv deres program, og koncerterne bliver på den måde deres visitkort ud mod verden.
Program /
Langgaard / Écrasez l’infame
Prokofjev / Sonate nr. 1 i f-mol
Langgaard / Strygekvartet nr. 3
Mozart / Violinkoncert nr. 3 i G-dur
Bach / Koncert for to violiner i d-mol
Medvirkende /
Berit Johansen Tange, klaver
Nightingale String Quartet (Gunvor Sihm, Josefine Dalsgaard, Marie Louise Broholt Jensen og Louisa Schwab)
Frederik Øland, violin
Copenhagen Phil
Fredag 3. oktober kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Gratis adgang
Gunvor Sihm
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018