PM. Copenhagen Phil til kamp mod vindmøller afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Copenhagen Phil til kamp mod vindmøller

Copenhagen Phil præsenterer en energiudladning uden lige: Tjajkovskijs symfoni nr. 5 om skæbnens magt. Samme aften går orkestret til kamp mod vindmøller og fåreflokke i Strauss’ latterfremkaldende orkesterportræt af den velmenende, men komiske gamle drømmer, Don Quixote.

Publikum på benene

Er det den samme komponist, som skrev små naive bondesange, rædsomt svære klaverstykker, idylliske balletter, rabaldermusik, sjælevridende symfonier og virtuose romantiske solokoncerter?
Ja, og manden kan male uhygge med en dyb klarinet, bondedans med en snerrende obo, dyb depression med en fortvivlet cellogruppe og ren dødslængsel med otte hviskende kontrabasser. I den 5. symfoni efterligner Tjajkovskij Beethovens kamp med skæbnen, men han overskrider alle grænser. Energiudladningerne er voldsomme og har mere end en gang fået publikum på benene – vel at mærke før symfonien var færdig!

Don Quixote

Copenhagen Phil præsenterer et orkesterportræt af den velmenende, men komiske gamle drømmer, Don Quixote, som går til kamp mod fjender som fåreflokke og vindmøller. Hovedrollen bliver spillet af en ædel, men forvirret cello, som denne aften spilles af den tyske, talentfulde solist Jan Vogler.
Den gamle ridders realistiske tjener fremstilles af en mere jord­bunden bratsch. Cervantes’ komiske ridderroman er i hænderne på Richard Strauss blevet et sørgmodigt, men muntert, orkestermaleri. Det minder måske de unge om at være over­bærende og de gamle om, at livet ikke behøver at være en lang kamp. Chefdirigent Lan Shui dirigerer og ved, hvad denne musik kan. Så tag bare lommetørklædet med; det kan blive nyttigt.
Jan Vogler Foto: Uwe Arens 900 KB
Jan Vogler er solocellist, når Copenhagen Phil opfører et orkesterportræt af den gamle komiske drømmer, Don Quixote
Chefdirigent i Copenhagen Phil, Lan Shui, leder Copenhagen Phil til koncerterne 20. og 21. februar.
TJAJKOVSKIJS SKÆBNESYMFONI?
21. februar 2014 kl. 19:30 i Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg
20. februar kl. 19:30 i FrederiksborgCentret, Hillerød
Chefdirigent / Lan Shui
Solist / Jan Vogler, cello
Solist / Eva Katrine Dalsgaard, bratsch
Strauss / Don Quixote
Tjajkovskij / Symfoni nr. 5
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018