Nyhedsbrev # 24 / Januar 2014 afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Vil du være mini-aktionær i vores nye online orkester?

Copenhagen Phil har lavet to verdenshits på den digitale scene: Begge ’flash mobs’, der gik verden rundt på YouTube – men hvad så nu?
For at nå skridtet videre, har vi brug for din støtte til at lancere vores nye interaktive symfoniorkester: World Online Orchestra. Med bidrag helt ned til 1 canadisk dollar, kan du være med til at føre den klassiske musik ind i det 21. år­hundredes digitale verden via verdens største sociale fundraising platform, www.kickstarter.com.
World Online Orchestra ligger allerede klar i sin første spæde beta version, hvor alle musikere i Copenhagen Phil har indspillet deres stemme fra Beethovens 7. symfoni i lyd og billede. Men projektet har langt større potentiale: Musikere – professionelle og amatører – fra hele verden skal kunne optage sig selv, træde ind i World Online Orchestra og på den måde bidrage med deres unikke stemme i det interaktive orkester.
Vi har 32 dage til at rejse $30.000 CADKickstarter.com. Når vi det ikke, får alle ‘aktionærer’ deres penge igen.
Donér en dollar og bliv mini-aktionær i verdens første interaktive symfoniorkester her.
Se World Online Orchestra videoen på Kick­starter.com.
Oplev beta versionen af World Online Orchestra (Beta versionen fungerer kun med Google Chrome og kræver en hurtig internetforbindelse)

Genialitet og vanvid – en verdenspremiere tilegnet Toke Møldrup

Hvordan ville Thomas Manns berømte roman Doktor Faustus lyde, hvis den havde været en koncert for cello og symfoniorkester? Vi glæder os til at give et bud ved verdenspremiere-koncerterne d. 30. januar i Værløse og 31. januar i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.
Det bliver mørkt, uroligt, alvorligt, frustrerende, saftigt og mystisk på den medrivende måde som kun en cello og et stort klassisk orkester kan få én til at føle – helt ind til knoglerne! Og det bliver med garanti smukt, for musikken rummer også lysglimt af håb indimellem, selvom Thomas Manns roman ikke ligefrem ender håbefuldt.
Den anerkendte amerikanske komponist Geoffrey Gordon har skrevet værket særligt til vores solocellist Toke Møldrup og orkestret. Gordon har genfortolket Thomas Manns berømte roman og ladet værkets 24 intense minutter afspejle hovedpersonen Leverkühns genialitet, men også hans 24 år med intensiverende vanvid.
Koncerten byder, udover denne unikke verdenspremiere, også på kendte værker af Wagner, Liszt og Sibelius.

Dessner og Greenwood udgiver nyt album med Copenhagen Phil

Lyden fra vores syvende ’60 minutes’ koncert kan snart opleves igen og tilmed hjemme i stuen. I december 2012 havde vi for­nøjelsen af at arbejde sammen med tvillingebrødrene fra The National, Aaron og Bryce Dessner, ved koncerten ’60 minutes of Dessners’.
Bryce Dessner er nu gået sammen med Johnny Greenwood, kendt fra Radiohead, og sammen udgiver de 3. marts et album med deres bedste ’indie-classical’ kompositioner – alle indspillet med Copenhagen Phil under ledelse af André de Ridder, som også stod foran orkestret til 60 minutes koncerten i 2012.

Ekstranummer

Francis Poulencs Sekstet for klaver, fløjte, obo, klarinet, fagot og horn leder elegant musikken igennem tre satser, hvori både de melodiske og rytmiske facetter af den klassiske musik værdsattes til fulde. Vi glæder os over at have fået mulighed for at tilføje dette dejlige værk til koncertprogrammet 28. februar i Konservatoriets Koncertsal. Programmet byder desuden på Mahlers Blumine og Kindertotenlieder samt Hindemiths Mathis der maler.
World Online Orchestra screendump. Fotokreditering: MAKROPOL / Helios Design Labs 2,9 MB
Donér en dollar og vær med til at kickstarte verdens første interaktive symfoniorkester
World Online Orchestra screendump. Fotokreditering: MAKROPOL / Helios Design Labs 14,3 MB
Oplev World Online Orchestra i beta versionen allerede nu
Hvordan ville Doktor Faustus lyde, hvis romanen var et orkesterværk?
Verdensstjerner fra Radiohead og The National udgiver album med Copenhagen Phil
Mahler og Hindemith koncerten får ekstra krydderi med Poulencs Sekstet for klaver og blæsere
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018