English Copenhagen Phil




Toke Møldrup, cello
Luk

Toke Møldrup, cello

Toke Møldrup debuterede i 2005 fra professor Morten Zeuthens celloklasse ved Det Kgl. Danske Musikkonser­vatorium med en særdeles velanmeldt debut. Under over­skriften Toke Møldrup er morgendagens mand fik han seks af seks mulige anmelderhjerter i Politiken.

I 2006 vandt han Den danske Strygerkonkurrence, og i 2007 – overhørt af 2 millioner europæiske radiolyttere – vandt han EBU-konkurrencen New Talent International Music Competition. I dag er Toke Møldrup en af Dan­marks mest efterspurgte cellister. Som kammermusiker og solist har han optrådt i sale som Wigmore Hall, Musikverein Wien, Konzerthaus Berlin, Carnegie Hall samt på større festivaler i Europa. Og han har været solist med danske og udenlandske orkestre under led­else af dirigenter som Aldo Ceccato, Mika Eischenholz, Morten Ryelund Sørensen og Joshua Weilerstein.

Han har studeret hos Harro Ruijsenaars på Det jyske Musikkonservatorium, Hans Jensen ved Northwestern University i Chicago og Martin Ostertag ved Staatliche Hochschule für Musik, Karlsruhe. Han har deltaget i masterclasses hos blandt andre Valter Despalj, David Geringas, Ralph Kirschbaum, Yo-Yo Ma, György Kurtag, Alban Berg Kvartetten og Amadeus Kvartetten.

Toke Møldrup har modtaget bl.a. Jacob Gades Legat og Anmelderringens Kunstnerpris og er i 2009-2011 optaget i Kunstrådets program for særligt udvalgte musikere, Den Unge Elite, som støtter udviklingen af kunstnernes internationale netværk.

www.tokemoldrup.dk