English Copenhagen Phil




Harriet Krijgh, cello
Luk

Harriet Krijgh, cello

Trods sin unge alder er den hollandske cellist Harriet Krijgh (årgang 1991) en erfaren musiker. I sæson 2015/2016 har hun som solist i koncertserien ”Rising Star” foranstaltet af the European Concert Hall Organisation, spillet i bl.a. Musikverein i Wien, Concertgebouw i Amsterdam, Philharmonie Essen og Konzerthaus Dortmund, Barbican Center i London, Konserthuset i Stockholm, Auditori Barcelona, Palace of Arts i Budapest og koncertsale i Paris, Luxembourg, Köln, Bruxelles og Baden-Baden.

I 2000 blev Harriet Krijgh optaget på Lenian Benjamins celloklasse i Utrecht, og i 2004 flyttede hun til Wien for at studere hos Lilia Schulz-Bayrova og Jontscho Bayrov på konservatoriet. Fra september 2013 har hun været “ung solist” på Kronberg Academy hos Frans Helmerson.

Hun har vundet adskillige konkurrencer bl.a. 1. Prisen i den hollandske “Prinses Christina konkurrence”, den østrigske “Prima la Musica”, Fidelio Konkurrencen i Wien og "Nicole Janigro” prisen i den internationale “Antonio Janigro Cello Competition” i Kroatien. Hjemme i Holland tog hun både 1. Prisen og Publikumsprisen ved Amsterdam Cello Biennale i 2012.

Som passioneret kammermusiker har Harriet Krijgh startet koncertserien “Harriet and Friends”, som finder sted hver sommer på Feistritz Slot i Østrig.

For Capriccio har hun indspillet bl.a. Haydns cellokoncerter, en CD med fransk cello-klaver samt Brahms’ cellosonater.

Harriet Krijgh bliver rost for sin utrolige virtuositet, men først og fremmest for den naturlighed, som præger hendes spil.

Hun spiller på en Giovanni Paolo Maggini cello fra 1620, der er udlånt privat.

“Recording three solo CDs before you are 23 is no mean achievement, but then Harriet Krijgh, with a whole string of competition triumphs behind her, looks set to become something extraordinary.”
Janet Banks, The Strad Magazine, 30. december 2013.