English Copenhagen Phil









Erik Heide. Koncertmester
Luk

Erik Heide

Jeg er født i 1974 i Kungälv, Sverige, og bor i Virum.

Jeg startede med at spille ved et tilfælde, da jeg var 8 år. Min skolelærer ringede hjem til mig og spurgte, om jeg ville spille violin. Jeg sagde blankt nej, men da min storesøster Eva-Lotta hørte det, ville hun starte. Det kunne jeg som lillebror IKKE acceptere, så jeg ændrede straks mening og takkede ja.

Jeg har studeret i Göteborg, København og Köln. Jeg debuterede fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1998. Herefter spillede jeg en masse kammermusik med min trio – Trio Ondine. Professorerne Milan Vitek og Tim Frederiksen samt Alban Berg Kvartetten har betydet meget for mit spil.

Jeg har været i Copenhagen Phil siden 2004. Herudover arbejder jeg som koncertmester i DR Underholdnings­Orkestret og som gæstekoncertmester i primært Gulben­kian Orchestra, Lissabon, men også i bl.a. Hamburg Staatsoper. Jeg spiller på en Joseph Guarnerius violin venligst udlånt af Augustinus Fonden.

Jeg har læst et par år på medicinstudiet – det er en verden, som fascinerer mig meget. Og jeg er stor fan af havet, så når jeg har tid, scubadykker, wind- eller kitesurfer jeg.

Jeg håber, vi fortsætter den fantastiske udvikling, vi er midt i, og at vi fastholder den hyggelige atmos­fære, som, jeg synes, er helt unik.