English Copenhagen Phil









Christian Schmiedescamp
Luk

Christian Schmiedescamp

Jeg er født i 1972 i Hjerting uden for Esbjerg og bor i dag i Valby.

Da jeg gik i fjerde klasse, startede min musiklærer, som var ivrig kornettist i det lokale brass band, et begynderhold for messingblæsere. Det første halve år havde vi ingen instrumenter, men spillede kun på mund­stykker. Efterhånden fik musikskolen instrumenter, og på den måde fik jeg først et euphonium, som senere blev udskiftet med en basun.

Jeg er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og derefter Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra jeg afsluttede med debut fra solistklassen i 2005. Sideløbende var jeg flere gange i Chicago hos især Michael Mulcahy på Northwestern University.

Udover Copenhagen Phil har jeg spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester, DR SymfoniOrkesteret, Malmö Symfoniorkester og Det Kgl. Kapel.

Som messingblæser vil jeg naturligvis gerne spille store romantiske værker af fx Mahler, Bruckner og Strauss. Det bedste ved at arbejde i orkestret er repertoirets store alsidighed – at vi spiller både klassisk koncertmusik, opera, ballet og populære koncerter. Orkesteret har altid haft tradition for et utraditionelt og eksperimenterende repertoire – det, håber jeg, kan forsætte samtidig med, at vi udvikler os som orkester.