English Copenhagen Phil









Anna Juuliska Nykvist
Luk

Anna Juuliska Nykvist

Jeg blev født i Vasa på Finlands selvstændighedsdag i 1979 og fik navnet Anna Juuliska Nykvist, inspireret af en schlager fra 70erne. I dag bor jeg på Frederiks­berg.

Som 9årig begyndte jeg at spille fløjte, fordi jeg havde set en fascinerende fløjtenist i fjernsynet. I Finland går så godt som alle børn til musik, og systemet er fra start helt anderledes målrettet end i Danmark med optagelsesprøver, eksamen osv. Efter mu­sikskole og gymnasium i Vasa kom jeg ind på Sibelius­akademiet i Helsinki, og efter to år flyttede jeg til København og startede på Det Kgl. Danske Musikkonser­vatorium.

Jeg har spillet i Copenhagen Phil siden 2003 og har oplevet orkesterets opsving fra første parket.

Jeg synes, vores Beethoven­projekt med Lan Shui har skolet os utrolig meget – jeg kan aldrig få for meget Beethoven. Som finne savner jeg selvfølgelig også mere Sibelius, og så drømmer jeg om at komme til at spille Mahlers 6. en dag. Og tænk, hvis man kunne lave spænd­ende ting med nogle af de bands, jeg hører til daglig: Arcade Fire, Efterklang osv… man kan jo altid drømme!