English Copenhagen Phil



Michael Balke
Luk

Michael Balke

Fra 2011 til 2016 var den unge tyske dirigent, Michael Balke, chefdirigent ved Magdeburg Opera, hvor han har dirigeret et stort repertoire af nye opsætninger såsom Elektra, Rosenkavaleren, Don Carlo, Figaros Bryllup, Barberen i Sevilla, Askepot, Maria Stuarda, Die tote Stadt, Carmina Burana, Le Sacre du Printemps og Verdis Requiem samt talrige symfoniske koncerter.

Nylige højdepunkter inkluderer succesfulde pro­duk­tioner af Tosca på Theater St. Gallen i Schweiz, en ny produktion af La Boheme med Den Jyske Opera, Merry Widow på Metropolitan Theatre i Tokyo samt Den Flyvende Hollænder i Sverige. Kommende engagementer omfatter bl.a. et besøg i Japan for at dirigere Madama Butterfly i både Tokyo og Osaka, flere symfonikoncerter i Tokyo, en gallakoncert med Marina Rebeka og det kroatiske radiosymfoniorkester i Zagreb samt en ny produktion af Die Gezeichneten i St. Gallen.

Tidligere har Michael Balke haft vigtige engagementer såsom gallakoncerter med Ludovic Tézier på Opéra National de Montpellier i Frankrig, med Ian Bostridge og Orchestra Siciliana Palermo i Italien samt med Lawrence Brownlee og Aarhus Symfoniorkester. Han dirigerede en ny produktion af Romeo og Julie med Orchestra I Pomeriggi Musicali Milano på Teatro Grande i Brescia såvel som La Traviata på Mannheim National Theatre og Hans og Grethe på Kassel Stats Teater. Han arbejder hyppigt med orkestre som Budapest Mav Symphony Orchestra, Det Svenske Kammerorkester, kammerorkestret på Teatro la Fenice, Nancy Symfoniorkester og Hamburger Symphoniker.

Michael Balke er født i Braunschweig i Tyskland og har studeret hos Christopher Zimmerman, klaver hos James Tocco og Frank Weinstock på Cin­cin­na­ti Conservatory i USA. Derudover kammermusikstudier med Tokyo String Quartet, LaSalle Quartet og Menahem Pressler.