English Copenhagen Phil



Kristiina Poska
Luk

Kristiina Poska

Kristiina Poska er en ung og talentfuld estisk dirigent med base i Berlin. Hun lagde ud med studier i kordirektion på Musikkonservatoriet i Tallinn og fortsatte fra 2004 sin uddannelse i orkesterdirektion på Hanns Eisler Musikakademi i Berlin under professor Christian Ehwald. Allerede i 2006 blev hun ansat som chefdirigent for Cappella Academica, et traditionsrigt orkester, som har hjemme på Humboldt Universitet med regelmæssige gæstespil i Konzerthaus Berlin. Herfra tog hendes karriere fart.

I 2010 dirigerede hun en meget populær opsætning af La boheme på Brandenburg Teatret og La Traviata på Den komiske Opera i Berlin. Her har hun siden 2012 været ansat som fast dirigent og kapelmester med en lang række anmelderroste opsætninger. 2012 var ligeledes året, hvor hun modtog publikumsprisen og 3. præmie i Malko-konkurrencen, DR’s prestigefulde internationale konkurrence for unge dirigenter. Forud for det var hun finalist i Donatella-Flick-konkurrencen i 2010, hvor hun dirigerede London Symphony Orchestra, og samme år modtog hun den tyske Operette-pris for unge dirigenter.

Poska har indtaget podiet som gæstedirigent for bl.a. Det Estiske Nationalorkester, Magdeburg Filharmonikerne, Beograd Filharmonikerne og Göteborg Symfonikerne. I 2013 modtog hun det tyske Musikråds dirigentpris.

Foto: Kaupo Kikkas.