English Copenhagen Phil



David Hill
Luk

David Hill

David Hill er kendt for sin fine musikalitet og er højt respekteret som både kor- og orkesterleder. Disse anerkendelser kan ses i udnævnelser som musikchef for The Bach Choir, musikchef for Leeds Philharmonic Society, gæstedirigent for Bournemouth Symphony Orchestra og leder af kammerkoret Yale Schola Cantorum. Han var chefdirigent for BBC Singers fra 2007 til 2017 og var tidligere musikchef for Southern Sinfonia.

David Hill er født i Carlisle og uddannet på Chetham’s School of Music, hvor han nu er guvernør og allerede som 17-årig fik stipendiatet “Fellow of the Royal College of Organists”. Af andre udnævnelser er Master of the Music i Winchester Cathedral, Master of the Music i Westminster Cathedral og kunstnerisk leder af Philharmonia Chorus. Han har et æresdoktorat fra University of Southampton.

David Hill har en omfattende diskografi, der dækker repertoire fra Thomas Tallis til en række verdenspremiere-optagelser. Udover at have modtaget prestigefyldte Grammyer og Gramophone Awards har mange af hans udgivelser været særdeles anmelderroste. Hans igangværende serie af engelsk kormusik til pladeselskabet Naxos er blevet rost bredt og var blandt favoritterne til at modtage en Gramophone Award i 2010.

Hill har dirigeret BBC Symphony Orchestra og BBC Philharmonic, London Philharmonic, City of London Sinfonia, English Chamber Orchestra, Royal Northern Sinfonia, BBC National Orchestra of Wales, Royal Liverpool Philharmonic, Welsh National Operas både orkester og kor, Ulster Orchestra, Hallé Orkester, RTÉ National Symphony Orchestra, Orchester Philharmonique de Strasbourg, Sydney Symphony Orchestra, Omaha Symphony samt Netherlands Radio Choir og RIAS Chamber Choir i Berlin.

Foto: John Wood.