English Copenhagen Phil
30. juli 2017 kl. 15:00
Tivolis Koncertsal

Dirigent / Tung-Chieh Chuang
Solist / Eva Steinaa, obo
 
Edvard Grieg / Peer Gynt, suite nr. 1
Ralph Vaughan Williams / Obokoncert
Antonín Dvorák / Symfoni nr. 8

Tivoli / Peer Gynt & Dvoráks 8.

De smukkeste, symfoniske landskaber folder sig ud i Griegs elskede Peer Gynt, i Vaughan Williams’ engelske, pastorale strygerklange – tilsat den skønneste obostemme trakteret af Musikanmelderringens prisvinder Eva Steinaa – og i umiskendelig tjekkisk romantik hos Dvorák.

Allerede fra de første toner i Griegs Morgen­stemning, der indleder Peer Gynt-suiten, bliver man hensat til den storslåede norske natur – fjeldene, dalene, skovene… – hvor den unge Peer i Ibsens skuespil lagde sig i græsset og kiggede drømmende op i himlen. I suiten finder man også den tåre­persende smukke Åses død og yndefulde Anitras Dans, inden man slutter i Dovre­grubbens hvirvlende selskab.

De symfoniske landskaber fortsætter, men henlægges til den engelske natur i Vaughan Williams alt for sjældent spillede obokoncert. Solist er Eva Steinaa, der vandt Musik­anmeld­er­ringens Kunstnerpris sidste år og kvitterer for prisen med denne koncert.

Den umiskendeligt tjekkiske romantik i Dvoráks 8. symfoni fortsætter sporet med de store, pastorale vidder, men byder også på masser af folkemusikinspirerede energiske og dansante indslag.

Køb billet