Indlæser Begivenheder
14
februar
fredag

Mahlers 5.

14. februar 2025 kl. 18:00

Copenhagen Phil
Chefdirigent / Christoph Gedschold
Solist / Olle Davidsson, bas

Missy Mazzoli / Kontrabaskoncert, Dark with excessive bright
Mahler / Symfoni nr. 5

Med gæstende musikere fra
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

MAHLERS 5.

Mahlers helt igennem eminente mesterværk – hans brusende og højtelskede symfoni nr. 5 – står øverst på menuen på en aften, hvor Copenhagen Phil udvides af morgendagens mest talentfulde musikere, og scenen fyldes til bristepunktet. I spidsen for hele herligheden står Copenhagen Phils nye chefdirigent, Christoph Gedschold.

Gustav Mahler var på toppen af karrieren, da han komponerede sin mægtige symfoni nr. 5. Det bjergtagende storværk rummer hele komponistens ydre og indre verden: Fra det skæbnesvangre til sorg, afmagt, folkeliv og den berusende forelskelse i hustruen Alma. Kærligheden bliver udtrykt i symfoniens berømte, passionerede og elskede 4. sats – med strygernes og harpens hjertegribende ømhed.

Komponistfænomenet Missy Mazzoli har gjort et sensationelt indtog på den globale klassiske musikscene bl.a. med en operaversion af Lars von Triers film Breaking the Waves. Den amerikanske komponists effektfulde tonesprog finder en original kulmination i værket Dark with excessive bright fra 2018, hvor hun forvandler den dybt klingende kontrabas til et lyrisk og virtuost soloinstrument. Denne aften med orkestrets solobassist Olle Davidsson ved instrumentet, der får lov til at udfolde den dybeste strygers mest indtagende og velklingende sider.

Ved gentagelsen af koncerten den 15. februar erstattes Mazzolis kontrabaskoncert med en klaverkoncert af Mozart med en studerende ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som solist.

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden.

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 14. februar 2025
Tid: 18:00
Begivenhed KategorierKlassisk, Koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil