English Copenhagen Phil
12. oktober 2017 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

4’33 Phil:
“Somniloquy” (uropførelse) af Martin Stauning v. Signe Haugland (fagot)
 
Schubert / Symfoni nr. 1
Schumann / Cellokoncert
Schubert / Symfoni nr. 2

Brantelid og Foster

Lawrence Foster har valgt musik af den unge Schubert og har inviteret den danske stjerne­cellist Andreas Brantelid med på scenen.

Andreas Brantelid er næsten født med en cello i hånden. I dag er han et internationalt navn, der som én af få i verden spiller på en over 300 år gammel Stradivarius cello – denne aften vender han tilbage til Copen­hagen Phil med Schumanns gamle favorit.

Den sympatiske amerikaner Lawrence Foster står igen i spidsen for orkestret – og også for Schuberts sprudlende ung­doms­symfonier. Schubert var tidligt ude og nåede ekstremt meget, inden han døde kun 31 år gammel. Det vil være en ægte overdrivelse at kalde hans indstilling til arbejdet et ’kald’. Han slæbte sig igennem hverdagen, men havde alligevel et utroligt over­skud. Selv beskrev han, hvordan han stod op om morgenen og begyndte at komponere – og når en lied, en korsats eller en symfoni var færdig, startede han straks på den næste. Mere end 1500 værker i stort set alle genrer blev det til, inklusiv syv symfonier og frag­menter af yderligere seks.

Koncerten indledes med orkestrets mini-koncertformat, 4’33 Phil – et soloværk af varigheden 4 minutter og 33 sekunder. En serie af helt nye værker, der går tæt på den enkelte orkester­musiker. Denne aften uropfører fagottist Signe Haugland værket Somniloquy af Martin Stauning.

 

Gratis koncertintroduktion ved Henrik Engelbrecht kl. 18:45 på scenen.

NB. Få billetter.

Køb billet