English Copenhagen Phil
19. januar 2017 kl. 19:30
FrederiksborgCentret, Hillerød

Solister / Andreas Fosdal, obo / Giovanni Punzi, klarinet / Johan Åhnberg, horn / Signe Haugland, fagot
 
4’33 Phil:
Komponist / Ylva Lund Bergner
Solist / Benjamin Fox, slagtøj
 
Haydn / Symfoni nr. 88
Mozart / Sinfonia Concertante
Beethoven / Symfoni nr. 7

Beethovens syvende

Den japanske dirigent Toshiyuki Kamioka har de senere år været blandt Copenhagen Phils faste gæstedirigenter – hver gang med stor succes hos både musikere og publikum. I dag er han orkestrets nye chefdirigent. Oplev hans bud på mesterværker af Beet­hoven, Haydn og Mozart.

Haydn skrev 104 symfonier, så der er en del at vælge imellem. En af de mest populære er i G-dur – og er én af de få af Haydns mest spil­le­de symfonier, der ikke har et tilnavn. Den må nøjes med at hedde nr. 88, og det bliver den ikke ringere af!

Fire soloblæsere i Copenhagen Phil er so­list­er i Mozarts Sinfonia Concertante for blæsere og orkester – et værk, som de lærde strides en del om: ER det et ægte Mozart-værk? Et endeligt bevis mangler, men til gengæld er alle enige om, at musikken er noget af det fineste, der er skrevet for blæs­e­re på Mozarts tid – uanset, hvem der i sidste ende er op­havs­manden.

I dag betvivler få kvaliteten af Beethovens syvende symfoni. Men under prøverne i Wien inden uropførelsen i december 1813 sad klaverpædagog og pianist Friedrich Wieck – Schumanns senere svigerfar – i salen. Han fortalte, at musikerne mente, Beethoven måt­te have væ­ret be­rus­et, da han skrev mu­sik­ken. Ik­ke des­to min­dre blev Symfoni nr. 7 meget hurtigt én af Beethovens oftest spil­le­de – ikke mindst på grund af den over­jor­disk smukke allegretto-sats.

Koncerten indledes med 4’33 Phil – orkestrets minikoncertformat, hvor publikum kommer helt tæt på orkestrets musikere, når seks komponister dedikerer et værk til hver sin musiker ved seks forskellige koncerter i løbet af sæsonen. Denne aften uropfører slagtøjsspiller Benjamin Fox et værk af Ylva Lund Bergner.

Køb billet