FIND BILLETTER
Sæson 2024/2025 netop offentliggjort
– se alle koncerter her
VELKOMMEN TIL COPENHAGEN PHIL
Copenhagen Phil spiller på mange strenge lige fra symfoniske koncerter med internationale topnavne som dirigenter og solister, “60 minutes” koncerter med rytmiske artister, populære nytårs- og julekoncerter, ”Open Orchestra” hvor publikum går rundt i det spillende orkester, “Afgørende øjeblikke”-koncertforestillinger med en skuespiller som historiefortæller, samarbejder med øvrige kulturinstitutioner om danse-/opera-/teaterforestillinger og meget mere.
Modtag Copenhagen Phils nyhedsbrev med nyt om vores koncerter
Copenhagen Phil hele Sjællands symfoniorkester tæller ca. 70 faste musikere. Orkestret spiller i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg (tidl. Radiohuset) og dækker hele Sjælland og Lolland/Falster med musik – og ikke mindst Tivoli hele sommeren. Orkestret præsenterer både store symfoniske koncerter med verdensstjerner blandt solister og dirigenter samt et væld af innovative koncertoplevelser til publikum i alle aldre.
Vi er utrolig stolte over, at tyske Christoph Gedschold bliver orkestrets nye chefdirigent! Gedschold tilhører den nye generation af tyske topdirigenter og er også chefdirigent for Operaen i Leipzig – og dermed i et fast samarbejde med Gewandhausorchester Leipzig. Gedschold tiltræder fra sæson 2024/2025 og vil stå i spidsen for orkestret ved en række koncerter sæsonen igennem.
Copenhagen Phil har offentliggjort den nye sæson 2024/2025, og billetsalget er startet! Vi glæder os til en sæson med ikke mindst orkestrets nye chefdirigent, tyske Christoph Gedschold, og naturligvis også et væld af store musikalske oplevelser. Både i Konservatoriets Koncertsal – og på hele Sjælland og Lolland/Falster.
Den internationalt anerkendte dirigent, Thomas Dausgaard, bliver fra sæson 2024/2025 orkestrets nye æres-gæstedirigent for de kommende fire sæsoner. Dausgaard er anerkendt for sin innovative tilgang til programsammensætning og for sine dybtgående musikalske fortolkninger. I de kommende sæsoner vil han kuratere en række koncerter og puste nyt liv i både velkendte klassikere og skjulte perler.
MEDIEOMTALER: